EN ABC FOR PALADS OG ET P FOR POUL:

I maj 2020 skrev jeg på opfordring fra initiativtagerne bag facebook-gruppen ”Pas på Palads!” (billedkunstner Sophie Hjerl, billedkunstner Mette Kit Jensen og arkitekt Tomas Skovgaard) en tekst til forsvar for Palads-biografen til brug på facebook-gruppens side, da der dengang, som nu, var planer om at rive bygningen, og dermed også Poul Gernes udsmykning af samme, ned til fordel for en ny og mere profitabel bygning. Og jeg takkede selvfølgelig ja, og teksten blev efterfølgende publiceret på den omtalte facebook-gruppe. Og nu kan teksten også læses her på min hjemmeside. 

EN ABC FOR PALADS OG ET P FOR POUL:

Alle bogstaver i alfabetet har sat hinanden i stævne på Axeltorv i København for at diskuterer en presserende sag, som de alle er involveret i. Men det er ikke alle bogstaverne, der er helt klar over, hvad der er på spil. Da vi træder ind på scenen, har A lige valgt at tage ordet. A sidder på trappen op til indgangen til Palads Biografen og akkurat som alle de andre bogstaver, har A taget sin megafon med, så alt hvad der bliver sagt, det bliver sagt meget højt:

A: Nej, det går altså ikke!
B: Hvad?
C: At rive hele Københavns Villa Villekulla ned?
D: Hvad mener du?
E: Villa Villekulla ligger da et eller andet sted oppe i Sverige.
D: Er det en by?
E: Nej, det er en villa.
D: Et hus?
E: Ja, en bygning.
F: Men, den findes jo overhovedet ikke nogen steder.
G: Jo, den findes.
H: Men, kun som beskrivelse i Astrid Lindgrens bog om Pippi Langstrømpe.
I: Jeg har nu altså set den på film som barn.
J: Ja, den findes på film, og jeg så den faktisk på dvd forleden.
K: Den er lyserød og gul med pastelfarvet grønt tag.
L: Og på terrassen står en stor hvid hest.
K: Med sorte prikker.
M: Ja, det er sandt, jeg har også set tv-serien.
G: Den findes nu altså også, rent fysisk, i ”Knippbyn, Sommar och Vattenland” ved Visby i Gotland.
L: Ja, det er sandt nok, de har lavet en kopi af huset fra tv-serien oppe i Gotland, jeg har selv været der med mine forældre.
M: Det var også i Visby at tv-serien blev optaget.
N: Men det er jo ikke det hus C snakker om.
O: Er det vel?.
C: Nej det er det nu ikke helt, men det er det så alligevel, altså på en måde.
D: Hvad mener du?
P: Det er selvfølgelig Palads Biografen her i København, på Axeltorv, hvor vi står, som C snakker om.
B: Hvad?
Q: Ja, den bygning som maleren Poul Gernes udsmykkede i 1989.
D: Nå, den.
A: Ja, den bygning der rejser sig lige bag mig.
F: Hvad har den bygning med Villa Villekulla at gøre?
C: Ikke rigtig noget og så alligevel alt, synes jeg.
D: Det bliver du nødt til at forklare lidt nærmere.
F: Ja, det lyder som noget forbandet vrøvl.
A: Så, så, lad nu C forklare sig.
B: Ja, hvad mener du egentligt med det, C?

C: Det jeg mener er at de to huse ligesom ligner hinanden til forveksling.De har lidt samme form, og så har de jo også farverne tilfælles. De er jo nærmest malet med den samme palet. Palads har bare mange flere farver end Villa Villekulla. Og mange flere maleriske detaljer. Men sådan overordnet set, så ligner de hinanden. Den ene er malet af verdens stærkeste pige og den anden er malet af Danmarks farvegale maler nummer et. Ja, og de har sådan lidt den samme ånd over sig. Det synes jeg virkeligt. Noget rebelsk og frihedselskende. For ikke at sige frihedssættende. Begge huse er helt fantastiske. Og det på sådan en helt eventyrlig måde. Det er to meget stærke bygninger. De har begge et stærkt og smittende udtryk. Ja, de er ganske enkelt inspirerende. Det synes jeg de er. Og, ja, de er mere end det. Der er tale om direkte livsgivende steder. Steder der smitter med deres gode humør.

F: Ok, jeg kan godt se, at der kan være noget om den sammenligning du kommer frem med der, men jeg synes samtidigt at begge bygninger er lidt for pjattede. For ikke at sige fjollede. Og så er de begge to mere eller mindre sminkede lig. Faldefærdige rønner, der begge har kendt bedre dage. Så jeg kan umiddelbart ikke se, hvorfor man ikke bare kan rive dem ned. Eller rettere sagt, hvorfor man ikke bare river Palads ned og giver plads til noget nyt og bedre. Det er jo det vi snakker om - ikke sandt?

C: Jo, det er det det handler om. Skal Paladsbygningen bevares, eller skal den rives ned. Er den bevaringsværdig. Eller er den ikke bevaringsværdig. Jeg synes klart den skal bevares. Alt andet vil være et forfærdeligt tab. Et tab for byen. Et tab for kunsten. Et tab for fantasien. Et tab for hele landet. Det vil ganske enkelt være fatalt og uopretteligt. Noget der ikke kan købes tilbage for penge. Det er selve byens sjæl der er på spil. Sådan ser jeg det. Der er en kamp om byens sjæl.

A: Ja, der slår du sømmet på hovedet, C. Det er meget præcist sagt, for når det kommer til stykket er det jo et spørgsmål om penge eller sjæl.

R: Nej, det er alt for simpelt, det handler da om meget mere end penge, det handler også om almennyttige boliger, om byrum, og muligheden for at bygge biografsale der er på omgangshøjde med de nyeste filmfremvisningsteknologier.
​
I: Men hvad har det med nedrivningen, eller ikke nedrivningen af Palads at gøre? De ting du nævner kan da sagtens realiseres uden at man river Palads ned. Der er kun én bygning i København som Palads, imens der findes et utal af muligheder for at bygge flere almennyttige boliger, et utal af muligheder for at skabe flere og bedre byrum. Det er jo blot et spørgsmål om den rette politiske vilje. Og viljen til virkeligt at tænke ud af boksen. Ja, og det der med mere tidsvarende biografsale er da heller ikke uforeneligt med en bevarelse af Palads, sådan som den toner frem i dag, og som den har gjort det nu i snart 30 år.

Q: Ja, jeg synes heller ikke helt det politiske argument med henvisning til almennyttige boliger holder vand, slet ikke når de samme politikkere har fået gennemtrumfet en såkaldt ghettoplan, hvor de nu har travlt med at komme i gang med at rive en helt masse almennyttigt boligbyggeri ned.

O: Ja, det kan der vel være noget om, men jeg synes vi skal forsøge at holde fokus på sagen. Hvorfor er Palads bevaringsværdig? Hvorfor vil det være et tab for byen, landet, kunsten og folket? Er der nogen af jer andre der har lyst til at byde ind med grunde der kan bruges i et forsvar for bygningen?

P: P FOR POUL! P FOR PALADS!

Q: Jeg synes det vil være et stort tab, fordi det er et hovedværk i nyere dansk kunst. Et værk skabt af en af tressergenerationens helt store danske kunstnere. En af hovedinitiativtagerne til eks-skolen sammen med kunsthistorikeren Troels Andersen. Den eksperimenterende kunstskole, hvor bl.a. Tom Krøjer, Bjørn Nørgaard, John Davidsen og Per Kirkeby var elever. Ja, og i dag er Poul Gernes’ kunst stadig med til at inspirere nye generationer af kunstnere. Herhjemme såvel som i udlandet. Han er ganske enkelt et pejlemærke i dansk kunst. Og det samme er Palads, der sammen med hospitalet i Herlev, regnes for at være et af hans allermest betydelige udsmykningsmæssige hovedværker.

B: Gik der kun mænd på den skole? Det synes jeg sku’ ikke lyder særligt Pippi Langstrømpe-agtigt. Nærmere tværtimod. Ja, og hvad har et kunstnerego overhovedet med bygningsbevaringsværdighed at gøre? Det lyder ærligtalt som et noget slapt argument.

Q: Poul Gernes var ikke bundet op af egoet i traditionel kunstnerisk forstand. Tværtimod så udfordrede han tanken om kunstneren som ego, han ville en social kunst frem for en vareorienteret kunst. Allerede i starten af 70erne begyndte han at tage afstand fra den galleri- og museumsbårne kunst og koncentrerede sig i stedet mere og mere om udsmykningskunsten, bl.a. i et socialpædagogisk perspektiv, som fx i ’Firmaet Hjælp’, som han sammen med sin kone, billedkunstneren og tekstildesigneren Aase Seidler Gernes, stiftede sammen med et andet par i 1972 eller 73. Sammen kontaktede de to par Københavns og Frederiksbergs kommuner og fik en aftale i stand om at istandsætte kommunernes feriekolonier for narkomaner. Og det for en meget beskeden hyre. En opgave de udførte samtidigt med at de boede og sov sammen med narkomanerne i lejrene. Blandt andet på Bornholm. Ja, og de boede ikke blot sammen med dem. De delagtiggjorde dem også i arbejdet med renoveringen samt udførelsen af den maleriske udsmykning af bygningerne. Og når de holdt fri, tog de sammen ud på museumsbesøg, eller blev hjemme i lejren, hvor tiden bl.a. gik med oplæsningsaftner. Ja, og jeg har læst et sted, at det var med stor succes og at 50% af narkomanerne blev resocialiseret, hvilket, vist nok, var en ret høj succesrate i forhold til de gængse kommunale behandlingstilbud på det tidspunkt.

B: Ok, men hvad har det overhovedet med Palads at gøre, her er der jo tale om en kommerciel biograf og ikke en afretningslejr for narkomaner, jeg kan overhovedet ikke se det socialpædagogiske perspektiv i den udsmykning. Her er den dekorative maleriske handling vel ret beset blot en kommerciel handling. Et rent og skært kontraktmæssigt forhold mellem en kunstner og et firma. Et firma der også rent kommercielt har kunnet gøre bruge af den opmærksomhed, som et spektakulært kunstprojekt i den størrelsesorden har kunnet tiltrække på det tidspunkt, hvor kontrakten blev indgået.

Q: Efter arbejdet med lejrene fortsatte Aase og Poul, uden det andet par, med deres udsmykningsmæssige samarbejde. En konstruktion som de gav betegnelsen ’malerfirmaet Gernes’. En meget løs firmamæssig konstruktion, der ud over dem selv bestod af skiftende hjælpere, deriblandt deres egne børn, og senere også elever fra Skolen for Mur og Rum på kunstakademiet i København, hvor Poul Gernes var professor fra 1985 til 1991.

B: Ja, og det var blandt andet sammen med elever fra Skolen for Mur og Rum, at ’malerfirmaet Gernes’ udførte udsmykningen af Paladsbygningen i 1989. Og selv om der er tale om et betalingsarbejde, så er det i fuldstændig overensstemmelse med Gernes overordnede vision om at få sat så meget kulør på tilværelsen som muligt.

C: Ja, det er en meget vigtig pointe du trækker frem der B. Både Poul og Aase troede på farvernes samfundshealende kraft. Ja, for ikke at sige samfundsskabende kraft. Og på det tidspunkt, hvor de malede Paladsbygningen, sammen med eleverne fra Skolen for Mur og Rum, var det rent faktisk Poul Gernes’ udtalte ambition at få lov til at farvesætte en hel by, fordi han var overbevist om farvernes frisættende og livsgivende kraft. Og netop det aspekt er helt centralt i en forståelse af, hvorfor bygningen er så bevaringsværdig, som den er. Og det er den ganske enkelt, fordi den bringer håb og glæde til byens borgere. Så simpelt er det. Den er en positivt virkende kraft der med sin blotte tilstedeværelse minder os om, at sådan her kan verden også se ud. En by behøver ikke kun være en grå og trist pengemaskine, hvor alt gøres op i kvadratmeterpriser, dyre reklamepladser og forbrug. Nej, den kan også være et venligt og imødekommende rum, som hver morgen møder borgerne med et smil imens der bydes op til en gratis dans gennem dagen. En by bør rumme en hvis portion konstruktiv sjov og ballade. Det er et menneskeligt behov, som jeg klart synes Palads er med til at indfri.

A: Lige mine ord C. Paladsbygningen, sammenholdt med Gernes’ udsmykning, er ganske enkelt en stor bæredygtig og inspirerende generator, sprængfyldt med kreativ energi. Et pulserende kunstnerisk kraftværk der dagligt og ufortrødent knokler derudad. Et kolossalt farvestrålende lokomotiv der ikke forurener en meter ud over den mængde co2 der blev sluppet ud da man i sin tid producerede den maling der er blevet brugt på at male bygningen op.

Z: Hey C, sagde du noget om at danse, jeg er klar på at fyre den af.
Q: Ja, kom, lad os danse!
S: Let’s do the Strawberry Pink, the Hot Pink, the Mandarin Blue og the Hot Fandango.
Z: Yeah!
Q: Hvor fik du lige den remse fra S?
S: Åh, den er frit hentet efter overskriften på en artikel, hvor jeg er første danser. Man kan læse den i en bog med titlen ”Broget ko har mange pletter”. En tyk bog af billedkunstner Finn Thybo Andersen, hvor han via fotografi og tekst dokumenterer en lang række af Gernes’ udsmykninger fra 70’erne og frem til 2006. Deriblandt Palads.
J: Ja, den kender jeg godt, den er god.
K: Jeg har også læst den, vi er jo alle sammen med i den.
S: Ja, den er fuld af fest og farverig ballade!
Y: Hvordan kan bogen dokumentere udsmykninger helt frem til 2006, når Poul Gernes døde ti år før, i 1996?

S: Det kan den fordi Aase Seidler Gernes og datteren Ulrikka S. Gernes, der også var med til at male Palads, samt forskellige assistenter, bl.a. tidligere elever fra Gernes skole på akademiet, fortsatte med at udføre udsmykninger i ’malerfirmaets’ stil og ånd helt frem til 2006.

​L: Hey, let’s do the twist again, like we did last summer…

F: Hold nu op med det der danse pjat! Jeg synes ikke der er tale om en berigende udsmykning, mig smitter den sku’ ikke med positive tanker, farverne er jo ganske rædderlige, og jeg synes nærmer der er tale om et forvokset Barbie-dukkehelvede af et hus, end der er tale om en parallel til Pippi Langstrømpes Villa Villekulla. Der er noget anmassende monstrøst over det hele. Et kvalmegivende larmende infernalsk 80’er spektakel af en bygning.

D: Det er sku’ lige en tand for negativt sagt, det der F, hvad med at skrue lidt ned for retorikken, så slemt synes jeg overhovedet ikke det er.

B: F må da mene hvad F har lyst til at mene, og sige det som han vil. Det er et frit land vi lever i.

L: Ja, bestemt. Der skal være plads til forskellighed. Og forskellige holdninger. Den er jeg med på. Og jeg kan kun støtte fuldt op om forskelle der gør en forskel. Derfor synes jeg også kun det taler til Paladsbygningens fordel at den skiller vandene. At den så at sige inviterer til debat og tvinger folk til at tage stilling. Dermed er den også med til at skærpe folks kunstsyn. Om det så er i samspil med, eller i modspil til det kunstneriske udtryk, ja, det synes jeg er mindre væsentligt. Men når det er sagt, så vil jeg gerne understrege, at jeg personligt synes at Palads bidrager positivt til det samlede bybillede. Der er noget rebelsk og fanden i voldsk over den. Noget provokerende. Den kan lidt det samme som Christiania kan. Bare på en noget mere kompakt og udvendig måde.

Å: DO THE FANDANGO!
​
P: Tjek lige Z og Ø ud, de danser den vildeste quickstep.

T: Nu skal det hele vel heller ikke kun handle om udsmykningskunstens lyksaligheder. Jeg synes også at vi, helt overordnet, bør se på arkitekturen som sådan. Er den god eller dårlig. Og hvis man synes den er god nok, ja, kunne det så måske ikke også tænkes at den kunne blive endnu bedre, hvis man altså valgte at bygge en helt ny bygning, som fx den som arkitekten Bjarke Ingels har skitseret til det ny bygningsforslag, som Nordisk Film, der ejer biografen, lige nu har forelagt kommunen.

A: Nej, jeg synes vi skal holde os til sagen. Det handler ikke om god eller dårlig arkitektur. Her handler det om det særlige møde mellem billedkunst og arkitektur, som Palads på en helt unik måde repræsenterer. Og netop kombinationen af de to ellementer, synes jeg, er noget af det, der gør Paladsbygningen så bevaringsværdig, som den er. Her er den samlede sum klart større end de enkelte dele lagt sammen. Det synes jeg virkeligt. Det er jo derfor, der er tale om et unikum. Det er ganske enkelt noget uerstatteligt, vi har med at gøre. Noget helt exceptionelt, akkurat som Eiffeltårnet i Paris.

P: Børnene kalder den for ’Bolsjehuset’ og ’Klovnebygningen’.
C: Ja, smil og glade dage.
R: Men, hvad nytter det når byrummet omkring bygningen ikke fungerer. Vi har brug for rum, hvor folk rent faktisk har lyst til at opholde sig.
A: Men det er da ikke noget argument for at rive bygningen ned.
Æ: Jeg kunne faktisk godt tænke mig at slikke på en stor slikkepind lige nu. En af dem med røde og hvide striber.

R: Den kommentar springer jeg lige let hen over Æ. Men tilbage til dig A, så synes jeg faktisk at det er et rigtigt godt argument. Og det er det fordi en ny bygning kan skabe nogle andre rum, end den plads der er foran den nuværende bygning, nogle rum hvor folk faktisk har lyst til at opholde sig.

A: Det er måske rigtig nok, altså, at en ny bygning måske ville kunne gøre det, men man kan vel også gøre noget tilsvarende via en arkitektonisk, og måske kunstnerisk, nytænkningen af den allerede eksisterende plads, foran bygningen. Uden at det behøver at indebære en nedrivning af Palads. Så uanset hvad, så synes jeg det er et dårligt argument for en nedrivning. Man kunne fx lukke den vej af der skærer Axeltorv midt over, fra Palads og ned til Cirkusbygningen, og dermed forbinde de to halvdele. Det vil åbne pladsen meget mere op.

C: Nu handler en by vel også om andet end lige netop det at have lyst til at hænge ud og socialiserer på byens pladser. Jeg synes fx også det handler om bevægelse og de oplevelser, som byen kan give den enkelte borger, når han/hun bevæger sig gennem den. Og her kan Palads noget helt specielt. Det synes jeg virkeligt den kan. Der er en nærmest filmisk kvalitet over den. Når man bevæger sig rundt om den afspilles der konstant form- og farvemæssige forskydninger. Også helt nede i hovedhøjde, rundt om selve soklen. Den overrasker konstant. Og de, i arkitekturen implementerede, formmæssige gentagelser brydes hele tiden af farvemæssige modspil og forskydninger – ja, og omvendt. Det er et magisk møde mellem kunst og arkitektur vi er vidne til her.

Q: Jeg kunne ikke have sagt det meget bedre selv. I mødet mellem billedkunst og arkitektur skabes der et helt fantastisk mylder af motiver, der bare venter på at blive eksponeret af de forbipasserendes blikke. Close-up. Medium long shot. Panorama. Tilt. Der er mulighed for det hele. Bygningen rummer et utal af små abstrakte film der når som helst, og ganske gratis, kan afspilles af både børn og voksne. Det kræver ikke andet end et nysgerrigt blik i bevægelse.

​P: Ja, og mulighederne multipliceres yderligere, når man tager lyssætningen i betragtning. Måden som sollyset falder på en bestemt dag. Om det er overskyet eller ej, sommer eller vinter. Om det er nat eller dag. Om månen er ny, eller fuld, eller bare på vej fra det ene til det andet. Bygningen er ny hver eneste gang du møder den. Den skærper dine sanser. Og, jo mere du interagerer med den, jo mere har den at gi’. Den er som en diamant. Et magisk mange facetteret forvandlingsbolsje.

L: Det er faktisk rigtig nok, det oplevede jeg selv her for lidt siden, hvor jeg gik rundt om bygningen for at se om jeg kunne finde et toilet.
K: Fandt du et?
L: Nej, alle indgange var desværre lukkede af på grund af det der corona...

Inden L nåede at udtale det sidste ord i sætningen blev L overdøvet af flere forskrækkede opråb rundt omkring på pladsen. Og da L i samme øjeblik hørte politisirener nærme sig i det fjerne, ja, så vidste L godt hvad der var på færde. De var jo hele nitten flere end det tilladte forsamlingsantal på 10. Derfor skyndte alle bogstaverene i alfabetet sig væk, også L. De løb i hver deres retning for at undgå at blive skrevet op for forstyrrelse af den offentlige ro og orden. Tilsammen udgjorde de et fantastisk lille mylder af farver og striber der hastigt bevægede sig ud i alle byens hjørner og kanter:

A, der var lyserød og orange stribet, løb efter B der satte kurs mod det nærmeste bibliotek. B var i øvrigt klædt i blå og sølvfarvede striber. Ud af øjenkrogen så B at C hoppede ned på et S-tog. D smuttede over i H.C. Ørstedsparken for at blende ind med omgivelserne i sin grønne og gule pyjamas. K løb i retning af Statens Museum for kunst. P kamuflerede sig som P-skilt. Og en del andre løb bare forvildet rundt. Lidt senere, da politiet var kørt igen, kravlede P op på taget af bygningen og satte sig på ryggen af Kai Nielsens store guld tyr, og med sin megafon for munden råbte P sit simple budskab ud over hele byen:

​LÆNGE LEVE PALADS! LÆNGE LEVE POUL GERNES!

[Fortsættelse følger (måske)]
THORGEJ STEEN HANSEN, MAJ 2020

-----
Note:
I teksten forekommer der en række samplinger i form af mere eller mindre frit citerede tekstpassager fra avisartikler og bøger, blandt disse skal nævnes:

1). ”Grundejere ønsker at rive Palads i København ned”, artikel i Politiken, den 30. januar 2017.

2). ”Koster over en milliard kroner: Nordisk Film foreslår nyt Palads i København tegnet af Big”, Politiken den 23. april 2020.

3). ”Nedrivning af Palads skabte ramaskrig, men hvordan gik projektet”, tv2Lorrys hjemmeside på nettet, 25. Januar 2018.

4). ”Kunstens sociale ansvar”, en artikel af Tania Ørum trykt i Bogen ”Broget ko har mange pletter – Guide til Gernes’ udsmykninger 1970 – 2006”, red. Finn Thybo Andersen, forlaget Space Poetry, 2016.

5). ”Gernes’ udsmykninger – Indblik, baggrund og oversigt”, af Finn Thybo Andersen, trykt i i Bogen ”Broget ko har mange pletter – Guide til Gernes’ udsmykninger 1970 – 2006”, red. Finn Thybo Andersen, forlaget Space Poetry, 2016.

6). ”Modernisme i dansk malerkunst” af Jens Jørgen Thorsen, kapitlerne om Eks-skolen og Poul Gernes, 1. Udgave. 2. Oplag, 1991.

7). Let’s Twist Again”, sangtekst af Chubby Checker, udgivet første gang som singleplade den 19. juni, 1962.
​
----
----