HVALERNES HAV OG SOLENS BØRNS LAND
"Hvalernes hav og solens børns land" er titlen på en samling bestående af 21 tegninger fra den danske kunstner og grafiker Palle Nielsens bogudgivelse ”Katalog”, der udkom i 1983 på Brøndums forlag, som jeg har valgt ud og farvelagt med farveblyanter.
Tegningerne er delvist taget ud af et eksemplar af Gyldendals Bogklubs udgave af bogen samt et eksemplar af Brøndums forlags egen udgivelse, begge fra 1983.
Jeg fandt et eksemplar af førstnævnte udgivelse en dag for knap to måneder siden, hvor jeg havde taget en alternativ rute til mit værksted. Her kom jeg forbi genbrugsstationen i Møllegade og svingede ind forbi og fandt Palle Nielsens imponerende værk liggende på et bord, der lige var blevet fyldt op med af bøger af en af de ansatte på stationen.
Jeg tog bogen med mig og inden jeg nåede mit værksted, der ligger mindre end fem minutters gang, fra genbrugsstationen, havde jeg fået den tanke, at jeg måske på en eller anden måde kunne inkludere fundet i min kommende udstilling i Butikken hos Clausen Kunsthandel.
Efter at have siddet en stund på mit værksted, i Nørre Allé, og nærstuderet bogen og dens mange sort/hvide tegninger, fik jeg en idé; ”hvad med at farvelægge et udvalg af tegningerne fra bogen og samle dem i en mappe, som man ofte gør det med grafik, og tage den med som et af på værkerne på hylden i udstillingen?
I dagene efter fundet gik jeg og grublede lidt over min ide, og jeg bladrede bogen igennem flere gange, og jeg fandt også anledning til at se Jytte Rex’ film om Palle Nielsen fra 2002, ”Mig skal intet fattes.”
Ja, og så lige pludseligt faldt det hele på plads. Udvalget skulle ikke være tilfældigt, men i stedet udgøre en slags sammenhængende billedfortælling – en ny billedfortælling, en slags fortsættelse eller epilog på Palle Nielsens Katalog. En fortælling om den tid, der måske kunne opstå efter, eller i kølvandet, på den katastrofehærgede verden ,som Palle Nielsen tegner frem i sin bog.
Egentligt var det en kommentar, som Palle Nielsen selv kommer med i før omtalte film, der fik det hele til at gå op. Det er den scene, hvor han står foran kameraet og bladre i et eksemplar af ”Katalog.” Da han kommer til siderne med bogens slutscene, hvor et hangarskib, efter at være blevet ramt af et missil, synker ned på havets bund omsluttet af en lille flok hvaler, der følger med skibet ned havbunden, siger han følgende:
”Det begyndte med den vanvittige ide at lave et katalog over Verden. [Og slutscenen] starter med dette Styx-slag, hvor de ufredelige ånder kæmper, og så begynder hvalerne at vise sig. Og det er så meningen, at de skal overtage verden. Ja, det lyder skrækkeligt, når man siger noget sådan i ord. Man kan ikke forklare billeder på den måde, men altså dette hangarskib det synker, og i stedet for jetjagere dykker der nu hajer ned over skibets flyverdæk. Hvalerne, jordens ældste og mest forsvarsløse dyr - ja, det kan man vel godt sige - overtager så verden, ikke. Og det er efter min mening den positive udgang på historien – hvalerne vil vinde.”
Den udtalelse er samtidigt ophav til den ene halvdel af titlen på mine farvelagte Palle Nielsen tegninger fra ”Katalog” – ” Hvalernes hav og solens børns land.”
Ja, og med den anden halvdel af titlen, ”...solens børns land” er det min intention, at pege hen på en tid, der kan komme, eller opstå, efter katastrofen. En post-apokalyptiske tid, om man vil. En verden, hvor der ikke længere er krig og ufred, en tid, hvor hvalerne hersker på havet og menneskene trives i harmoni med alle andre dyr på kloden og den omgivende natur.
En verden, hvor dette folk, 'solens børn' - måske et nomade folk, fra fjerne egne i den verdensdel vi i dag kender som Afrika - kommer op til det vi nu kalder for Europa, for at dyrke den nu næsten afgiftede og igen frugtbare jord. Et folk der ikke bor i de huse og bygninger vores civilisation har efterladt sig, fordi de betragter dem som ulyksaglige mausoleer hjemsøgt af ildevarslende ånder. Monumenter over fordums vanvid og rædsel. I stedet maler de dem op i klare farver for at påkalde fredens- og frugtbarhedens ånd, så hun kan våge over det nye land, og de afgrøder de er begyndt at dyrke her. Både inde i de forladte byer og metropoler, såvel som udenfor, på det vi kalder for landet.
Men dette er bare en tanke, for det fine ved Palle Nielsens bog, udover de fremragende tegninger, er at den, undtaget et kort forord af tegneren selv, udelukkende består af billeder. Så hvad den ’egentlige mening’ med bogen ér, er det op til beskueren selv at danne sig et indtryk af ud fra tegningerne. Eller som Palle Nielsen selv udtrykker det i sit forord: ”Her er tale om muligheder, ikke om spådomme. Det er en drøm, et håb at hvalerne vil vinde…”.
Og mit udvalg starter, der hvor ”Katalog” slutter, med det synkende hangarskib og hvalernes ’overtagelse af verden’. Og består derudover af farvelagte versioner af en stor del af de tegninger i udgivelsen, der ikke rummer ildevarslende situationer, frygt, angst, udnyttelse, aggressivitet, vold, fortvivlelse, forurening, krig, naturkatastrofe og anden rædsel – og disse tegninger, tænker jeg, som sagt, som en mulig og håbefuld fortsættelse af den billedfortælling der er indeholdt i ”Katalog.”
THORGEJ STEEN HANSEN, JANUAR 2024
----
----
"Hvalernes hav og solens børns land" er titlen på en samling bestående af 21 tegninger fra den danske kunstner og grafiker Palle Nielsens bogudgivelse ”Katalog”, der udkom i 1983 på Brøndums forlag, som jeg har valgt ud og farvelagt med farveblyanter.
Tegningerne er delvist taget ud af et eksemplar af Gyldendals Bogklubs udgave af bogen samt et eksemplar af Brøndums forlags egen udgivelse, begge fra 1983.
Jeg fandt et eksemplar af førstnævnte udgivelse en dag for knap to måneder siden, hvor jeg havde taget en alternativ rute til mit værksted. Her kom jeg forbi genbrugsstationen i Møllegade og svingede ind forbi og fandt Palle Nielsens imponerende værk liggende på et bord, der lige var blevet fyldt op med af bøger af en af de ansatte på stationen.
Jeg tog bogen med mig og inden jeg nåede mit værksted, der ligger mindre end fem minutters gang, fra genbrugsstationen, havde jeg fået den tanke, at jeg måske på en eller anden måde kunne inkludere fundet i min kommende udstilling i Butikken hos Clausen Kunsthandel.
Efter at have siddet en stund på mit værksted, i Nørre Allé, og nærstuderet bogen og dens mange sort/hvide tegninger, fik jeg en idé; ”hvad med at farvelægge et udvalg af tegningerne fra bogen og samle dem i en mappe, som man ofte gør det med grafik, og tage den med som et af på værkerne på hylden i udstillingen?
I dagene efter fundet gik jeg og grublede lidt over min ide, og jeg bladrede bogen igennem flere gange, og jeg fandt også anledning til at se Jytte Rex’ film om Palle Nielsen fra 2002, ”Mig skal intet fattes.”
Ja, og så lige pludseligt faldt det hele på plads. Udvalget skulle ikke være tilfældigt, men i stedet udgøre en slags sammenhængende billedfortælling – en ny billedfortælling, en slags fortsættelse eller epilog på Palle Nielsens Katalog. En fortælling om den tid, der måske kunne opstå efter, eller i kølvandet, på den katastrofehærgede verden ,som Palle Nielsen tegner frem i sin bog.
Egentligt var det en kommentar, som Palle Nielsen selv kommer med i før omtalte film, der fik det hele til at gå op. Det er den scene, hvor han står foran kameraet og bladre i et eksemplar af ”Katalog.” Da han kommer til siderne med bogens slutscene, hvor et hangarskib, efter at være blevet ramt af et missil, synker ned på havets bund omsluttet af en lille flok hvaler, der følger med skibet ned havbunden, siger han følgende:
”Det begyndte med den vanvittige ide at lave et katalog over Verden. [Og slutscenen] starter med dette Styx-slag, hvor de ufredelige ånder kæmper, og så begynder hvalerne at vise sig. Og det er så meningen, at de skal overtage verden. Ja, det lyder skrækkeligt, når man siger noget sådan i ord. Man kan ikke forklare billeder på den måde, men altså dette hangarskib det synker, og i stedet for jetjagere dykker der nu hajer ned over skibets flyverdæk. Hvalerne, jordens ældste og mest forsvarsløse dyr - ja, det kan man vel godt sige - overtager så verden, ikke. Og det er efter min mening den positive udgang på historien – hvalerne vil vinde.”
Den udtalelse er samtidigt ophav til den ene halvdel af titlen på mine farvelagte Palle Nielsen tegninger fra ”Katalog” – ” Hvalernes hav og solens børns land.”
Ja, og med den anden halvdel af titlen, ”...solens børns land” er det min intention, at pege hen på en tid, der kan komme, eller opstå, efter katastrofen. En post-apokalyptiske tid, om man vil. En verden, hvor der ikke længere er krig og ufred, en tid, hvor hvalerne hersker på havet og menneskene trives i harmoni med alle andre dyr på kloden og den omgivende natur.
En verden, hvor dette folk, 'solens børn' - måske et nomade folk, fra fjerne egne i den verdensdel vi i dag kender som Afrika - kommer op til det vi nu kalder for Europa, for at dyrke den nu næsten afgiftede og igen frugtbare jord. Et folk der ikke bor i de huse og bygninger vores civilisation har efterladt sig, fordi de betragter dem som ulyksaglige mausoleer hjemsøgt af ildevarslende ånder. Monumenter over fordums vanvid og rædsel. I stedet maler de dem op i klare farver for at påkalde fredens- og frugtbarhedens ånd, så hun kan våge over det nye land, og de afgrøder de er begyndt at dyrke her. Både inde i de forladte byer og metropoler, såvel som udenfor, på det vi kalder for landet.
Men dette er bare en tanke, for det fine ved Palle Nielsens bog, udover de fremragende tegninger, er at den, undtaget et kort forord af tegneren selv, udelukkende består af billeder. Så hvad den ’egentlige mening’ med bogen ér, er det op til beskueren selv at danne sig et indtryk af ud fra tegningerne. Eller som Palle Nielsen selv udtrykker det i sit forord: ”Her er tale om muligheder, ikke om spådomme. Det er en drøm, et håb at hvalerne vil vinde…”.
Og mit udvalg starter, der hvor ”Katalog” slutter, med det synkende hangarskib og hvalernes ’overtagelse af verden’. Og består derudover af farvelagte versioner af en stor del af de tegninger i udgivelsen, der ikke rummer ildevarslende situationer, frygt, angst, udnyttelse, aggressivitet, vold, fortvivlelse, forurening, krig, naturkatastrofe og anden rædsel – og disse tegninger, tænker jeg, som sagt, som en mulig og håbefuld fortsættelse af den billedfortælling der er indeholdt i ”Katalog.”
THORGEJ STEEN HANSEN, JANUAR 2024
----
----